Akkreditering og Køb af Branchebillet
Så er der åbnet for branche- og presseakkreditering samt køb af branchebilletter til SPOT Festival 2012.
Anmodning om akkreditering til SPOT Festival kan ske via følgende link: www.spotfestival.dk/vip
Ansøgningsfrist: 10. april 2012
Da der er stort pres på akkrediteringen til SPOT, kan alle anmodninger desværre ikke imødekommes. Det er derfor vigtigt, at man i sin ansøgning tilkendegiver hvad motivationen for akkrediteringsanmodningen er.
Anmodninger bliver behandlet løbende og individuelt, og bekræftelse eller afslag bliver sendt via mail, når ansøgningen er behandlet.
Akkreditering til SPOT Festival 2012 er personlig og kan ikke overdrages til andre.
Skulle man ikke opnå akkreditering kan en presse-/branchebillet købes via følgende link: www.spotfestival.dk/branchebillet
Prisen på en branchebillet er:
550 kr. (+ gebyr) før 10. april 2012
750 kr. (+gebyr) fra og med 10. april 2012
VIGTIGT: Ved køb af en branchebillet modtager man en akkrediterings-pdf. Billetten og akkrediterings-pdf’en kan kun ombyttes SAMLET i akkrediteringen ved festivalens hovedindgang, hvor man modtager branchearmbånd, navneskilt samt program til SPOT festival 2012.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Conny Jørgensen eller Malene Mogensen på telefon 86 12 84 44 eller på info@spotfestival.dk