SPOT åbning: Tro på drømmen

SPOT Festival 2012 slog torsdag aften dørene op for 3 dage med masser af musik. Åbningsarrangementet bød på taler fra festivalleder Gunnar K. Madsen og kulturminister Uffe Elbæk samt musikalske indslag fra Green Lives, Nabiha og Mike Sheridan.

Torsdag aften gik startskuddet til SPOT Festival 2012. Åbningen var – efter en afstikker til Bispetorv sidste år – tilbage i Musikhusets Store Sal. Første mand på scenen var SPOT Festivalens leder Gunnar K. Madsen, der fortalte om, at der kan være lang vej til at nå den drøm, man forfølger, når man er musiker. Men han mente, at det også skulle sættes i perspektiv, da de malinesiske musikere, der skulle have deltaget i åbningen ikke kunne komme på grund af krigsligende tilstande i Mali. Slutteligt takkede han sponsorerne, medarbejderne og de frivillig.

Efter talen gik aarhusianske Green Lives på scenen og spillede tre numre. Det fem mand store band spillede en fin koncert, hvor man især bed mærke i deres fine harmonier – der passer perfekt ind i deres stil, der er meget organisk og omhandler naturromantik og medmenneskelighed.

Tro, håb og kærlighed
Det var, trods en massiv bilkø på motorvejen, lykkedes kulturminister Uffe Elbæk at nå frem og holde årets åbningstale. Han lagde stor vægt på, at fortælle om, at det, SPOT kan, er, at stykke en festival sammen, der på én og samme tid henvender sig til både publikum og branche. På samme tid var han glad for den udvikling og den talentmasse, der er i dansk musik lige nu.

Til slut sagde han, at der var tre ord, der var kommet op i hovedet på ham, da han blev spurgt, om han ville holde talen. De tre ord var tro, håb og kærlighed. Troen på et kulturpolitisk samarbejde, håbet for kulturelle platforme og kærligheden til musikken. Inden han gik af kom der kækt fra en blandt publikum ”Størst er kærligheden”.

Nabiha
Aftenens andet musikalske indslag var Nabiha, der havde valgt at nedbarbere sit set-up, så det i aften bestod af tangenter, en akustisk guitar, et par trommer og to korsangerinder. Hun lagde ud med ”Deep Sleep”, og hendes sprudlende pop virkede også fortrinligt på denne måde. Hendes kraftige stemme fyldte salen, og i sidste nummer, der var ”Trouble”, rejste hun sig for at danse, og det endte med, at publikum klappede taktfast – og gav hende stor applaus, da hun gik af scenen igen.

Mørk Mike Sheridan
Aftenens sidste indslag var Mike Sheridan, der med sig på scenen havde en pianist, en på violin og cello samt en på diverse slagtøj. Scenen var mørk, og man blev lullet hen i en tranceligende tilstand af den musik de skabte sammen. Det var en blanding af elektronisk, avantgarde jazz og neo-klassisk. En interessant blanding.

Den halvmørke scene fik til tider de fire musikere til at ligne skygger – og det passede godt til den stemning musikken gav.

Efter en god halv time gik de af igen – og SPOT Festivalen var sendt ud over rampen.