Music & Media Pitch Germany
Fredag kl. 10:00 – 13:00
Eksternt seminar -Kom og pitch dit projekt til tyske musik- og mediefolk hos Promus, Vester Allé 15
Promus og Shareplay gentager successen fra sidste år, når vi igen inviterer til music pitch og speed meeting under overskriften MUSIC & MEDIA PITCH GERMANY. Som overskriften antyder, har vi i år valgt at sætte fokus på det store tyske marked, og har derfor inviteret en række musik- og mediefolk fra den tyske publishing-, interactive-, film- og computerspilsbranche. Så hvis du beskæftiger dig med medie, film, spil – eller musikproduktion, sangskrivning, management, publishing eller arbejder på et pladeselskab for danske artister og ønsker at etablere nye forretningskontakter sydpå, har du nu mulighed for at pitchet din musik eller dit projekt, og få udvidet dit internationale netværk. Under mødet har du mulighed for at møde: Michael Schmidt (Exit Strategy Entertainment), Pia Hoffmann (Music Supervising), Cathrin von Seld (My Foxy Music), Birte Krohn (Krohn Musik), Ingmar Rehberg (Yessian), Marion Mertin (Marion Mertin Music Consulting), Django Seelenmeyer (Music & Business Consultant, Klangspeicher Musikverlag), Anette Unger (Bremedia Produktion) og Wolf Lang (Threaks).
Læs mere om Music & Media Pitch Germany, tilmelding, deltagere i panel, location m.v. her: www.promus.dk
Præsenteres af Promus i samarbejde med Shareplay og North Sea Screen Partners.