4-5 May ● 2012 ● Aarhus ● Denmark

Forhåbentlig mindre trængsel i Blackbox/Katapult gangen i dag

Forhåbentlig mindre trængsel i Blackbox/Katapult gangen i dag

Et nyt hegn hjælper med at holde køerne til toiletter og scener adskilt, så man nemmere kan komme igennem til f.eks. Radar.

Dag 1 på SPOT 2012 er vel overstået med de udfordringer, det naturligt giver, når man tager et spritnyt koncerthus med 11-12 scener – i brug for første gang.

I Top 3 over publikums irritationsmomenter på Godsbanen fredag var uden tvivl den klump af mennesker, som kronisk befolkede korridoren ved Blackbox og Katapult scenerne. Her er også et toilet, som benyttes flittigt. Udover almindelig trængsel og skubben oplevede mange, at det var svært at komme igennem, hvis de skulle til Radar – eller ville smutte ad”bagvejen” op på det skrå betontag.

Festivalledelsen har taget action på problemet, og i dag er der håb om mere ordnede forhold. Der er sat et langt afskærmningshegn op foran Blackbox og Katapult, så koncertkøerne holdes langs væggen. Det bliver nemmere at holde køkulturen, og samtidig bliver der mere fri passage for gennemgående gæster.

Vi opfordrer samtidig til, at man også tjekker nogle af de mange andre toiletter, som findes rundt omkring på Godsbanen :-)

Se og hør en mere omfattende evaluering på dag 1 i et video interview med festivalleder Gunnar Madsen. Det publiceres senere lørdag på denne side.

Så er der køkultur ved Blackbox og Katapult. Foto: Allan Høgholm Henriksen.