Et stjerneskud på hjemmebane
Aarhusianske Asbjørn eller rettere Asbjørn and the Strange Ears spillede på SPOT sidste år. I år er Asbjørn vokset med opgaven, har skiftet navn, og endda udgivet en plade.
- Jeg følte mig lille og grøn. SPOT var slet ikke på radaren, fortæller han. I år er Asbjørn vokset med opgaven, har skiftet navn, og endda udgivet en plade. – At ha’ et alias distancerer, forklarer han.
Hvad er dine forventninger til at spille på SPOT i år?
- Nu er pladen jo kommet ud, og jeg tror, der er en renere kommunikation med publikum og også branchefolkene – der er ikke nogen tvivl om, hvad musikken er nu. Sidste år havde jeg jo ikke engang fået en single ud. Og det var jo fantastisk. Det er det, der er så helt vildt fedt med SPOT. At de er så nysgerrige, deres bookinger. Det var jo fantastisk sidste år, netop uden en single ude. Kun et par numre på en Facebook-profil, og meget lidt omtale. De tog en chance. Og jeg tror da i den grad også, det er SPOTs skyld, jeg er det sted, jeg er nu.
Udover at drive sit band, læser Asbjørn til rytmisk musiker på Musikkonservatoriet.
- Jeg bliver uddannet til sanger. Det er en symbiose mellem karriere og uddannelse, der giver rigtig meget mening.
Aarhus er hans base, både for bandet og uddannelsen.
- Aarhus er et kreative åndehul, København er forretningsbyen. Den kreative process har enormt meget med Aarhus at gøre. Her kan jeg holde fri fra at være direktør. Aarhus har et godt hold, fortæller han, og nævner bands som Soffie Viemose, Isles of Dust og Ladylion.
Du kan opleve Asbjørn i aften på Atlas klokken 23.
Foto: Allan Høgholm Henriksen