4-5 May ● 2012 ● Aarhus ● Denmark

Find vej til SPOT

Find vej til SPOT

Du kan komme til SPOT Festival ved hjælp af egen eller offentlig transport. Festivalen er placeret centralt i Aarhus, og selve festivalområdet, der spreder sig over forskellige scener og  spillesteder er nemt at komme rundt på til fods.

Bil

Motorvej E45 fører direkte til Århus – både fra nord og syd.

Bus og tog

Med bus eller tog er der forbindelse til de fleste danske byer. Aarhus Banegård og Rutebilstationen ligger begge ca. 5 minutters gang fra festivalpladsen.

Besøg Rejseplanen for at finde den rette rejseinformation for bus og togforbindelser til Aarhus.

Du kan også gå ind på de enkelte hjemmesider for information om busforbindelser og tidsplaner. Besøg midttrafik.dk for information om bybusserne i Aarhus og xbus for at finde Jyllands expressbusforbindelser.

Der findes også den landsdækkende rutebus Abildskou rute 888, der kører mellem Jylland og København med forskellige rabatpriser. Der er af- og påstigning i diverse byer, deriblandt: Thisted, Fjerritslev, Aalborg, Aarhus Silkeborg og København.

For toginformation besøg DSB eller Rejseplanen.

Fly

Nærmeste lufthavn er Aarhus Airport (Tirstrup), som ligger 50 km fra Århus. Herfra er der videre forbindelse til København og London/Stansted, Göteborg, Stockholm/Bromma og Oslo . Billund Lufthavn, der er Vestdanmarks internationale lufthavn, er beliggende ca. 92 km fra Aarhus. Herfra er der forbindelse til København og de fleste større europæiske byer.

Begge lufthavne har gode busforbindelser til Aarhus Centrum. Find mere information på lufthavnenes hjemmesider.

Taxa

På Banegårdspladsen foran Aarhus Banegård, er der holdeplads for taxaselskaberne herunder:

Aarhus Taxa

Tlf.: 89 48 48 48

Dantaxi Aarhus

Tlf.: 70 25 25 25

BycykelCykel

Det er nemt at komme rundt i Aarhus på cykel. Hvis du ikke har egen cykel i byen, kan du benytte dig af Aarhus Bycykler døgnet rundt og komme ganske gratis rundt i byen og til/fra festivalpladsen. Cyklerne finder du ved de 57 bycykel-parkeringssteder, der er opstillet rundt omkring i midtbyen ved nyttige og centrale lokaliteter.

Alt du skal huske er 20 kr., der indsættes i kædelåsen ved cykelsstanderen, for derefter at frigive en cykelen.  Princippet er det samme som ved supermarkedets indkøbsvogne, så du får din tyver retur, når cyklen afleveres tilbage i låsen ved et af bycykel-parkeringsstedderne. Husk selv at medbringe cykellygter, hvis du kører i mørketiden. Egen cykelhjem vil vi selvfølgelig også anbefale.

Klik her for at se et kort over bycykel-parkeringsstederne.