4-5 May ● 2012 ● Aarhus ● Denmark

Godsbanen: SPOT på nye scener

Godsbanen: SPOT på nye scener

I år vil SPOT Festivalen prøve nye rammer af og indtager derfor et helt nyt område  – nemlig den gamle godsbanegård. Den nu er renoveret, og har fået navnet Godsbanen (billedet). 

Når SPOT går i luften 4.-5. maj, bliver det Godsbanens første store begivenhed. SPOT Festivalen kommer nemlig til at inddrage hele det store godsbaneareal med musik, glade publikumsdeltagere og festivalstemning ud over alle grænser.  Musikken, fra de over 130 kunstnere der gæster SPOT, finder dog også sted på de vante scener i Musikhuset Aarhus, Voxhall, Atlas og på Train – scener indenfor kort gå-afstand fra det nye godsbaneområde. Den 30. marts i år slog Godsbanen dørene op, og Aarhus Kommune, der ejer det 43.000 kvadratmeter store område, tilbyder mange forskellige faciliteter så som øvelokaler, auditorium, værksteder og scener. Spillestedet Musikcafeen, der nu er omdøbt til Radar, ligger bl.a. også på Godsbanen.

Godsbanens adresse er Skovsgaardsgade 3-5 – kun et stenkast fra Musikhuset Aarhus. Indgangen til SPOT Festival vil være i Godsbanens Rå Hal, hvor al akkreditering kommer til at foregå.  Som festivalens nye knudepunkt, huser Godsbanen hele 12 scener samt et udendørs amfi-tag, hvor man kan kravle op og skue ud over pladsen, mens man nyder musikken og en kold festival-øl. Godsbanen kommer også til at fungere som ramme for en håndfuld seminarer og foredrag, samtidig med at det vil være et sted med chill-out områder, hvor publikums ører kan få et tiltrængt hvil.

Som det kan ses på kortet nedenfor, vil hovedfærdelsårerne mellem scenerne på SPOT nu løbe mellem Musikhuset Aarhus – Godsbanen – Atlas/Voxhall samt Train. De forskellige scener er aftegnet på kortet med numre, og scenernes navne kan se under kortet. Under festivalen vil der være skilte og hegn, der tydeligt afmærker vejen for publikum, så det er nemt at finde fra den ene koncert til den næste.

Godsbanen:

1. Indgang/Check-in

2. Radar

3. Blackbox

4. Katapult

5. Remisen

6. Kedlen

7. Vogn 1

8. Vogn 2

9. Perron 3

10. Perron 2

11. Perron 1

12. Gården

13. Den Rå Hal

20. Gården

Musikhuset Aarhus:

14. Lille Sal

15. Store Sal

16. Rytmisk Sal

Øvrige: 

17. Voxhall

18. Atlas

19. Train

Læs mere om Godsbanen på www.godsbanen.dk