De moderne spillemænd

Den københavnske sekstet Spillemændene består – lidt imod de oplagte forventninger til navnet – ikke af støvede, gråhårede, lutspillende mænd, men derimod af seks unge der genbruger gammel og ny musik i et univers som blander både kunst, film, teater og lyrik.

Man skal ikke tale længe med Spillemændenes sangskriver Thorbjørn Radisch Bredkjær, før det står klart, at han gør sig en masse spændende tanker om sin musik. Han fletter sine fortællinger ind og ud af andres kunstværker, fra Bob Dylan over David Lynch til Johannes V. Jensen, og er meget bevidst omkring, hvad det er for en arbejdsopgave, han og Spillemændene er i færd med at udføre.

- Bandnavnet refererer til bogen ”Kongens Fald” af Johannes V. Jensen. I bogen er der en figur, der hedder Jakob Spillemand, som jeg altid har haft et særligt forhold til. Beskrivelsen af Jakob Spillemand rammer bare så præcist mine tanker om, hvad det vil sige at spille musik, fortæller Thorbjørn Rasdisch Bredkjær.

Spillemænd har historisk set været en slags mundtlige historikere, der fortæller historier om sin samtid gennem musikken for folket. Helt det samme er tilfældet med den SPOT-aktuelle gruppe. Så selvom ingen af medlemmerne er folkemusikere, eller for den sags skyld har noget særligt indgående kendskab til folkemusikken, så føler gruppen et klart åndsfællesskab med spillemandstraditionen.

Uoriginale originaler
Den traditionsbevidste gruppe interesser sig ikke særligt meget for, om musik er originalt eller ej. Thorbjørn nævner ublufærdigt sine inspirationskilder, der blandt andre tæller Leonard Cohen, Povl Dissing og jazzguitaristen Jakob Bro, og han indarbejder uden at blinke arvegodset fra andres musik, billeder, film eller lyrik i sin egen musik.

- Sådan en som Bob Dylan fremhæves ofte som en original sangskriver, men al hans musik trækker jo på et ocean af andres sange. Originalitet bliver ofte brugt som det væsentligste smagskriterium, når man skal vurdere kunstnerisk kvalitet. Jeg synes hurtigt, at det bliver lidt fladt, mener sangskriveren.

Det er ikke kun i arbejdet med musikken, at Spillemændene genbruger andres kunstneriske ideer. Eksempelvis laver gruppens forsanger Nicolai Elsberg små kunstfærdige musikvideoer til Spillemændenes musik, og her har han blandt andet ladet sig inspirere af filminstruktøren Tarkovskij og billedkunstneren Francis Bacon.

På tværs af traditionelle skel
Det er helt kendetegnende for gruppen, at de arbejder på tværs af traditionelle skel mellem kunstarter. Det har ført teaterkoncerten ”Laterna Magica – en forestilling” med sig, en forestilling, der foregik på Lygten Station i det københavnske Nordvest-kvarter, og som gjorde brug af både koreografer, scenografer og dansere. Forestillingen var en stor publikumsmæssig succes. Det samme kan man sige om det tværkunstneriske arrangement ”Sungne Ord”, som gruppen præsenterede på Literaturhaus i november 2010 i fællesskab med digterne Søren Ulrich Thomsen og Morten Søndergaard.

- Jeg ville egentlig lige så gerne have været filminstruktør, men jeg føler at arbejdet med musikken også tilfredsstiller den drøm. Måske er det i virkeligheden ikke strengt nødvendigt at skelne mellem kunst, lyrik, film og musik?

Spillemændene udgiver deres første ep til april. Ep’en blev indspillet sidste sommer med Nikolaj Nørlund som producer.