Alt skal prøves – i al fald mindst én gang!

De fire bergenske medlemmer i The Megaphonic Thrift skaber konstant støj omkring sig. Når det ikke er fordi, de står på scenen og leverer en af deres intense og hæsblæsende koncerter, så formår de at skabe sig et kor af musikanmeldere, der særligt i dansk farvand, hylder nordmændene – senest for deres nye selvbetitlede album.

Den vildt galoperende støjhest har fået sin helt egen arena med plads til at udforske, eksperimentere og kaste sig ud i nye psykedeliske progrock-eskapader. Der er blevet skruet op for harmonierne og en anelse ned for Sonic Youth-støjen, og det er noget, der klæder The Megaphonic Thrift.
De ombejlede nordmænd er netop draget ud på en tætpakket forårsturné rundt i Europa, men det lykkedes os alligevel at fange bandets guitarist, sanger og sangskriver Richard Myklebust til en snak om, hvad man finder i et nedlagt slagteri, den stærke Bergensiske musikscene og lyden af et mere helstøbt band.

Nedlagt slagteri genopstår som musikalsk smeltedigel

The Megaphonic Thrift mødtes for første gang i efteråret 2007 i Bergens alternative musikmiljø, og inden for det første år besluttede Richard Myklebust, Linn Frøkedal, Njål Clementsen og Fredrik Vogsborg for alvor at gøre noget ved det musikalske samarbejde, og hjembyen udgjorde de perfekte rammer. Efterhånden er der sprunget en lang række internationale kunstnere ud af Bergens kolde muld som fx. Röyksopp, Kings of Convenience, Casiokids og Sondre Lerche.

Hvad er det specielle ved Bergen – er der noget i drikkevandet siden musikscenen dér er så stærk?

- Haha, ja det er faktisk ret interessant, at der kommer så mange bands lige netop fra Bergen. Det er en relativt lille by – med ca. 300.000 indbyggere – og alt musikrelateret og kreativt sker i den samme gade. Der er ikke mere end 3-4 steder at gå i byen, så alle kender hinanden. Vi begyndte at hænge ud i et nedlagt 4-etagers pakhus, der tidligere havde været et stort slagteri. Det blev ret hurtigt et samlingssted for byens spirende musikmiljø, og kunstnere, musikere og kreative folk begyndte at bruge de tomme fabrikslokaler, der har beholdt sit oprindelige navn ”Bergen Kjøtt”. Der opstod et stærkt kunstnerisk samlingspunkt, hvor der foregik alt muligt.

- Der sker rigtig mange gode ting, når musikken er samlet på ét sted, og vi har været meget heldige at være en del af det musikmiljø, der findes i Bergen, fastslår Richard.

En elevatortur til studiet

Rammerne for at blive fuldtidsmusiker var nærmest ideelle, og flere i bandet har da også andre musikalske projekter, som Kathinka og The Low Frequency in Stereo ud over The Megaphonic Thrift. Bandets trommeslager Fredrik Vogsborg slår også på huderne i bandet Casiokids, som blev annonceret til årets SPOT festivalprogram tilbage i februar. Richard beskriver videre, hvordan det gamle slagteri var skræddersyet til de arbejdsomme musikere:

- På anden etage er der også en hovedkvarter for en musikfestival ved navn ”Perfect Sounds Forever”, og på etagen lige ovenover ligger ”Duper Studio” hvor vi indspillede vores nye plade. Vi arbejdede også denne gang med den legendariske producer Jørgen ‘Sir Duperman’ Træen (red. der har produceret for en lang række norske bands bl.a. Sondre Lerche).

Hvilken udvikling er der sket med The Megaphonic Thrifts lyd på det nye album i forhold til debutpladen ”Decay Decoy”?

- Man kan sige, at vi denne gang var interesserede i bevæge os udenfor den dogmatiske ”guitar-sound”, som vi havde på ”Decay, Decoy” og derimod eksperimentere og nå ud i flere musikalske hjørner. Det kan man måske høre i vores brug af gamle analoge synthesizers, indflydelse fra progrock’en og større fokus på vokalharmonier med en god portion inspiration fra 60’ernes psykedeliske lydbillede, som man finder hos fx The Byrds.

Det nye album er selvbetitlet. Hvorfor blev det toeren, der skulle bære jeres eget navn og ikke debutpladen?

- På den forrige plade var jeg sangskriver, og resten af bandet gav deres personlige farver til musikken, når vi var i studiet. På det nye album har vi samarbejdet hele vejen igennem og vi lavede demoer i vores øvelokale. Det var en meget mere fri og åben proces, hvor vi ofte arbejdede sammen parvis. Vores øvelokale ligger, som sagt, på første etage i ”Bergen Kjøtt”, så når vi følte os klar til at indspille en sang, tog vi bare elevatoren op på tredje etage med alt vores udstyr på nakken og låste os inde i Duper i et par uger.

Brøl og anderledes lydeksperimenter

Samarbejdet i albumprocessen har resulteret i en helstøbt plade, der med alle sine nye, højspændte facetter viser hvem The Megaphonic Thrift er, og hvad de kan.

De er et band, der fungerer til fulde, både når de brøler derudaf i deres kendte støjrock-univers , og når de kaster sig ud i vilde og anderledes lydeksperimenter. Richards sidste kommentar inden der skal gøres klar til aftenens London-koncert understreger hvilket format og musikalsk overskud The Megaphonic Thrift allerede har opnået:

- På den nye plade har vi lagt mere vægt på melodien og afprøvet nye harmoniske og disharmoniske varianter, som vi følte klædte musikken. Eksperimenterne, lyden og energien på den nye plade reflekterer meget fint den måde, som vi skabte pladen sammen i studiet på. Vi var enige om at ”alt skal prøves – i alt fald mindst én gang!”- Det værste der kunne ske, var at vi tog det væk igen.

Lyt til det nye albums første single ”Tune Your Mind” og læs mere om bandet her.