Waldo & Marsha : Spot Festival, Atlas, Aarhus [5/6]
Let spiselig pop tilsat en massiv lydmur
Nicholai Friis Pedersen, GAFFA
Waldo & Marsha tæller hele otte mand. De er unge, og de er – som det lyder i denne anmelders ører – meget inspireret af bands som Ride, Slowdive og My Bloody Valentine. De er stærkt hypede, og de har noget at have det i. De er aktuelle med en glimrende ep og en ny – og ligeledes god – single og nyder desuden stor opmærksomhed i Tyskland.
Fængende musikalske hooklines
Trods fire hvinende guitarer var støjen ikke overdøveende, men blot ret så massiv, under koncerten. Det der gør, at det virker, som det virkeligt gør. for de purunge shoegazers i det otte mand (heraf fire guitarister) stærke band er de tydelige konturer, der optegnes af bas, trommer og keys. Med de rytmiske instrumenter og synthen skabes stærke musikalske hooklines, der bryder igennem guitarstøjen og gør, at musikken, der indeholder meget tydelige referencer til shoegaze og dreampop-forbillederne, fint kan stå distancen selv.
Denne evne til at fange lytteren viste bandet i de medrivende live-udgaver af numre som “Melancolia” og “Made You”. Her toppes de hvirvlende guitarstrømme, der stiller efter at være ‘larger than life’, med solide grooves og velplacerede, keyboard-hooks.
Selvom stillen blev udført måske lidt for korrekt, og attituden kunne synes lidt påtaget, så var jeg sgu ærlig talt imponeret over Waldo & Marsha. Retroguitarer, ‘fodtøjsstirren’ og rock ‘n’ roll-positurer var alt sammen som det skulle være. Trods den store hype omkring dem, var de dog meget nede på jorden og kommunikerende. De talte meget til publikum, hvilket kan synes atypisk for genren. Dette træk var dog ærligt talt meget klædeligt. Som lytter af musik i indiegenren må man som måske bekendt ofte igennem et bredt felt af bands og fans, der synes at mene at stil, attitude og hype kommer før musikken.