Ulige Numre : Spot Festival, VoxHall, Aarhus [5/6]

Ulige Numre levede op til hypen og de høje forventninger til koncerten på årets Spot Festival

Trine Jørck, GAFFA

De var oplagte. Publikum. Band. Ja det hele syntes at spille sammen fredag aften, da de purunge knægte i Ulige Numre gik på Scenen i Voxhall. Her præsenterede de SPOT publikummet for deres kontrastfyldte univers kombineret af storladne ballader og elegant poesi.

Allerede før lydprøverne var færdige, stod folk presset sammen foran Voxhall’s porte. Alle ville ind og se bandet, som på ganske kort tid har vundet både “Talentprisen” ved P3 guld, “Årets Sang” ved Steppeulvene, samt publikums hjerter. Med ordene: “Vi er generationsskiftet i dansk rock” var forventningerne presset helt deroppe, hvor det næsten kun kan gå galt.

En puls slår langsomt og tungt. Et blåt lys kigger, sammen med publikum, søgende efter bandet på det tomme scenegulv. Vi venter alle sammen på generationsskiftet. Så bliver showet skudt i gang. Med et storladent rocknummer indtager de fire bandmedlemmer og to blæsere scenen. Det tenderer til storladen stadion-rock, men skøre og skæve brud i rytme og tema bryder det genkendelige. En modig start, som matcher indledningens store ord, men ikke helt mine forventninger. De bliver dog indfriet ganske kort efter. Gennem koncerten viser drengene på en gang alsidighed og en klar rød tråd.

Med nummeret “Navn i Sneen” løftes man op til skyerne. Med happy drums og liflige guitarriffs, bobler glæden inden i og uden på. Nummeret “Walking On Sunshine”, kan måske give en idé om følelsen. Med en snert melankoli tilsat de pulserende toner, får nummeret en klædelig dybde. Den let dansende ballade “Så Let” kysser en blidt på kinden. Den energiske “Hænder” rækker ud til publikum med sitrende energi. Og hittet “København”, som var aftenens absolutte højdepunkt, river lytteren med på en flyvetur ind over Københavns gader og viser den i et nuanceret, medrivende og drømmende billede. Koncerten slutter med “København”, men i mod forventninger, spotregler og lys der tændes, spiller bandet ekstranummeret “Sølvvognen”. Bandet viser, hvad de står for. At gribe nuet, føle, mærke, leve. Og være ung lidt endnu eller med deres egne ord: “Ingenting skal visne, alt skal springe ud, vi er unge lidt endnu.”

Oplagt. Modigt. Rebelsk. Kækt. Velspillet. Det før tomme scenegulv blev for alvor fyldt ud af en farverig og nuanceret oplevelse. Ulige Numre viste, at de både omfavner poesi, rock’n roll og kontrastfyldte kompositioner. Publikums opmærksomhed var fanget fra start til slut, og bandet levede op til både hype og høje forventninger. Et generationsskift kunne være lige om hjørnet. Men vi går ligeud lidt endnu og venter på, at blomsten springer ud i fuldt flor.