Trepac : Spot Festival, Kedlen, Aarhus [3/6]

Dansk undergrundsrap med plads til udvikling

Rebecca Thuesen, GAFFA

Dansk undergrundsrap lever sit eget liv, men udvikler sig generelt i samme retning. Instrumental backing-musik frem for plader, ufiltreret sang frem for autotune, og et tekstunivers der primært koncentrerer sig om venstreorienteret politik, pengemangel og nedrakning af de kolleger, der sælger ud for at få succes. Det er en velafprøvet opskrift, og en der tages flittigt i brug hos Trepac.

Baggrunden består af solide musikere, trommeslager, guitar, bas, keyboard, en backing-sangerinde og en dj. Frontmanden selv klarer sig faktisk bedst, når han er helt alene med sin a cappella, men ensemblet som helhed er rigtig fint. Det musikalske er præget af funk, soul og reggae, men desværre mest i introerne. Resten bliver ret monotont, hvilket bestemt ikke gøres bedre af, at lyden i Kedlen er temmelig skidt.

Tekstmæssigt er Trepac sådan set udmærket. Skift i flow-tempo håndteres uden problemer, og teknisk har frontmanden styr på sagerne. Problemet er bare, som det så ofte er tilfældet, at det meste er hørt før. Mange gange. Hvis man ikke formår at smide et nyt spin på, sætte temaerne ind i en uventet kontekst, så ender et ellers fint og relevant budskab med at gå i glemmebogen, så hurtigt som det bliver spyttet ud. Emner som kærlighed, jantelov, penge og andres mangel på talent er enhver musikers levebrød, og at man gør det med ærlighed, rent og nøgent, er bare ikke helt nok til at skrive sig ind på listen over pionerer. Kunsten er at gøre det nyt og til sit eget, og der mangler Trepac at finde ud af, hvad hans eget er.

Kliché-emner og mudret lyd til side er det et udmærket sæt. En dygtig backing-sangerinde, en frontmand med tjek på flowet og en generel livsglæde og entusiasme fra gruppen gør det til fyrre fine minutter. Numrene har en passende længde, de kan godt spille på deres instrumenter, og små afbræk fra dansk standard-rap, eksempelvis med en orientalsk inspireret guitarsolo, gør at det aldrig bliver kedeligt. Muligvis ikke den dybe rap-tallerken, men i hvert fald ikke ligegyldigt. Med lidt fintuning kan Trepac godt gå hen og blive et virkelig spændende bekendtskab. De vigtigste grundelementer er uden diskussion til stede, så lidt tid og modning kan gøre underværker, og det ser undertegnede frem til.