Slayer Big Band Project : Spot Festival, Blackbox, Aarhus [4/6]

Vellykket, tung bigband-versionering af sange om død og ødelæggelse. Moshpitten udeblev dog.

Ole Rosenstand Svidt, GAFFA

Et af de mere særprægede indslag på årets festival er Slayer Big Band Project. De to bigbands, Aarhus Jazz Orchestra (indtil for nylig kendt som Klüvers Big Band) og tyske Cologne Contemporary Jazz Orchestra er gået sammen for at fremføre numre af de amerikanske thrash metal-veteraner Slayer. Et tilbag, som blandt andet skal vise, at Aarhus Jazz Orchestra under den nytiltrådte leder Lars Møller vil tage hul på et mere alternativt repertoire end tidligere. For god ordens skyld skal det siges, at Cologne Contemporary Jazz Orchestra tidligere har spillet Slayer, så idéen er altså ikke helt ny.

Ved nærmere eftertanke er forskellen på et bigbang og thrash metal måske ikke så stor endda. Et bigband kan jo i kraft af de mange musikere levere et massivt lydbillede, ligesom både bigbands og thrash-grupper (ikke mindst Slayer) sædvanligvis lægger vægt på godt musikerskab, og det var lige præcis det, vi blev vidne til på Spot.

Som en ekstra finurlighed havde de to jazzorkestre indkaldt en kvindelig vokalist – tyske Klaudia Hebbelmann – til at fremføre Slayers sange om død, ondskab, nazilægen Josef Mengele og andre hyggeonkler, og det gav en ny, feminin dimension til det særegne udtryk. Hebbelmann forsøgte efter bedste evne at lyde aggressiv, men fremstod i sagens natur blidere end Slayers vanlige sanger Tom Araya. Hun sang dog udmærket og understregede, hvad blandt andre Tori Amos har gjort før hende, nemlig at Slayers aggressive sange rummer udmærkede melodier, som ikke tager skade at blive fremført med en mildere røst.

De to orkestre med sammenlagt 19 musikere leverede et tilpas massivt lydbillede, spillet højt, hvor trommerne blev trykluftshamret af sted i det krævende høje tempo, selv uden dobbeltpedal. Det lykkedes at få de mange blæsere til at lyde noget i retning af nedstemte guitarer, mens lead-guitarist Norbert Scholly spillede soloer næsten lige så hurtigt som Slayers Jeff Hannemann og Kerry King. Han spillede dog, konventionen tro, efter noder, hvilket gav et lidt spøjst udtryk. Rent visuelt havde dirigent Lars Møller taget en lædervest på, hvilket fik ham til at fremstå marginalt mere “bad” end vanligt, mens de øvrige musikere var iført sorte T-shirts med gruppens logo.

På knap 40 minutter kom Slayer Big Band Project igennem fem Slayer-numre, heriblandt den instrumentale “Bloodline”, hvor der blev plads til noget så sjældent i metalverdenen som en solo for barytonsaxofon. Det forholdsvis talstærke publikum tog generelt godt imod musikken, selvom der ikke blev headbanget voldsomt. Det var også begrænset, hvor mange djævletegn der blev kastet, og på intet tidspunkt var der tilløb til moshpit foran scenen. Underholdende var det dog, og særdeles velspillet. Man må håbe, at de to jazzorkestre gentager projektet på et senere tidspunkt. Og koncerten understregede, at Lars Møller har bragt ny energi til Aarhus Jazz Orchestra.