RebekkaMaria & The Hymnboy : Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Lille Sal [5/6]

Smukke sange og himmelstræbende harmonier

Ole Rosenstand Svidt, GAFFA

Er der to i dansk musik, der står sammen, er det RebekkaMaria og Jonas H. Petersen, alias sanger og sangskriver i Hymns From Nineveh og også kendt som The Hymnboy. De to har tidligere optrådt på hinandens plader, og de har gennem et par år givet lejlighedsvise duokoncerter og har netop udgivet et digitalt livealbum, “Friendly Duets”.

De akustiske rammer var optimale i en fyldt Lille Sal i Musikhuset, hvor Jonas H. Petersen var bevæbnet med skiftevis en akustisk guitar og en cello, mens RebekkaMaria i første omgang nøjedes med at synge, inden hun senere satte sig bag flygelet. Åbningsnummeret var RebekkaMarias “Oh Solitude”, hvor Jonas H. Petersen sang leadvokalen og akkompagnerede med sart fingerspil på sin guitar, mens RebekkaMaria leverede flot kor. Begge vokalister har smukke, vidtrækkende stemmer, som kan nå højt op (og Petersen også ganske dybt ned), og det var en fornøjelse at høre deres himmelstræbende harmonier.

Herpå fulgte Jonas H. Petersens “So Mournful The Elegy, So Comforting The Hymn”, stadig med Petersen i den vokale forgrund, inden RebekkaMarias “Yours Truly” blev fremført som en duet. På plade er Hymns From Ninevehs sange ofte akustiske og afdæmpede, mens RebekkaMarias er mere elektriske, elektroniske og energiske, og det var derfor hendes sange, der havde undergået den største transformation til det mere skrabede setup. De kunne dog sagtens tåle det, og det gjaldt også hendes “Soul To My Soul”, som blev fremført som en a cappella-korsang, der næsten fik et skær af gospel. Umiddelbart forinden havde Jonas H. Petersen sunget leadvokal på sin egen fine “Anywhere With You” med RebekkaMaria på Omnichord, en slags elektronisk autoharpe.

RebekkaMarias “Corollaceous” skruede i forhold til originaludgaven op for melankolien med Jonas H. Petersens vemodige cello og kor, mens sættets to sidste numre fik et mere dynamisk præg takket være Johannes Dybkjær Andersson, der kom ind på trommer. Vi fik først duetten “Disse Fugle” fra RebekkaMarias gamle gruppe Lampshade, en sang, hvis outro nærmede sig det pompøse med bastante trommer, og endelig nok en Lampshade-sang sunget som duet, “Tonight I Will Retire” med et enkelt, stemnings- og længselsfuldt klavertema som omdrejningspunkt. Også denne sang fik yderligere opdrift ved Anderssons inciterende trommer.

Otte numre og en halv time blev det til, og det var lutter englelyd. Jeg kunne sagtens have klaret lidt mere.