Papir : Spot Festival, Radar, Aarhus [5/6]

Papir leverede soundtrack til skabelse af mentale billeder – nøj, hvor var det godt, og nøj, hvor var det højt

Nicholai Friis Pedersen, GAFFA

I en verden af formsyet hipster-musik, der til tider virker lige lovligt beregnende, er det dejligt at opleve ægte spilleglæde. Koncerten med Papir var, tillader jeg mig at formode, som at stå i drengenes øvelokale. Musikken, der spilles, bærer til tider præg af det krautisk repeterende og til tider af vaskeægte beskidt rock ‘n’ roll – med masser af guitar- og trommesoli.

Numrene, der under koncerten udmundede sig i improvisationer, strækker sig ofte over ti minutter. De udformer sig som arabesker og tager lytteren med ud på lange underlige rejser. Det er musik, der får lytteren til at skabe mentale billeder: til tider slangede man sig gennem endeløse ørkner, andre gange gennem tætte jungler eller ad snoede bjergveje.

Nuets fede tilfældigheder
Papir er en trio, der består af trommer, bas og keyboard. De er dygtige på deres instrumenter, men frem for alt har de et glimrende sammenspil og forstår at udnytte de fede tilfældigheder, der kan opstå i nuet, når et band står og jammer – godt nok til, at det er mere end værd at opleve live.

Skal man påpege en negativ ting ved koncerten, så er det, at lydniveauet hen mod slutningen blev en tand for voldsomt. Det kommer sig sikkert af, at bandet og ikke mindst deres trommeslager lod sig rive med af den gode energi i rummet. Dette faktum ændrer dog ikke på, at Papir leverede en ganske glimrende koncert