Michael Møller og Svøbsk : Spot Festival, Kedlen, Aarhus [5/6]

Svøbsk og Michael Møller indgik smukt ægteskab til ære for SPOT Festivals gæster

Sara Solhøj, GAFFA

For blot en måned siden kendte Michael Møller (Moi Caprice) og de fire musikanter fra folkemusikgruppen Svøbsk kun ganske lidt til hinanden. Alligevel valgte de at takke ja, da SPOT Festival, i et samarbejde med Folkemusikkens Sekretariat, udfordrede dem til at slå pjalterne sammen, som en gave til festivallens gæster. I løbet af kun en måned har de fem musikere knoklet for at kunne levere et helt nyt og unikt show på dette års SPOT Festival. Og det med et yderst positivt resultat.

Gennem de nykomponerede numre har Svøbsk og Michael Møller formået at parre to verdener. Med en mørk og melankolsk amerikanerinspireret lyd på den ene side og den mere glade folk på den anden, leverede de det ene fængende lydbillede efter det andet. Publikum blev tryllebundet, og i løbet af koncerten indtog flere og flere gulvet som siddeplads, mens de lod sig lokke ind i den verden, der blev bygget op på den lave scene i hjørnet.

Der blev budt på instrumenter af enhver rytmisk art, i form af blandt andet fingerspillet violin, karoon, harmonika og bjælder. Alt sammen spillet af dygtige og præcise hænder.

Selv de små fejlklimpt, der var at finde hist og her, blandede sig ubemærket med de øvrige lyde, og gav arrangementet personlighed og charme.

Mellem numrene bød Michael Møller ind med korte kommentarer, og undskyldte blandt andet, at han endnu ikke kunne teksterne i hovedet. Dette gjorde dog, som en publikummer også bemærkede, ikke så meget. For gennem sin sang var Michael Møller yderst overbevisende i sin måde at leverer de små musikalske historier på. Blandt andet kunne man nærmest se bølgerne i baggrunden, da han sank sammen i den ene side af kroppen, og med vuggende bevægelser og en skrøbelig vokal leverede en sømandsvise, som var den sunget af sømanden selv.

Det absolutte højdepunkt var efter publikums begejstring at dømme, da det nygifte musikalske ægteskab spillede nummeret “The Burning Waltz”.

Hvert et instrument blev i dette nummer udnyttet til fulde med alt fra helt sagte og hviskende lyde, til buldrende og bragende toner spillet i et hurtigt og levende tempo.

Den 35 minutter lange koncert fik hurtigt ben at gå på. Til stor ærgrelse for et yderst fornøjet publikum, der sagtens kunne være blevet hængende i den dobbelte tid.

Heldigvis åbnede Michael Møller døren for, at Svøbsk og han selv måske også på et senere tidspunkt vil kunne opleves i en fælles konstellation.