Mads Björn : Spot Festival, Atlas, Aarhus [4/6]

Den nøgne stemme dominerede på vellykket rejse

Mikkel Drejer Bertelsen, GAFFA

Mads Björn entrerede forsigtigt scenen. Alene og tavs. Han bemandede sit ene keyboard, og med det samme undrer man sig over, at den elegante og skrøbelige sanger ikke har fået større opmærksomhed, end han har, for hans stemme rakte helt derind, hvor det gør ondt, både på undertegnede, og tilsyneladende også på resten af publikum, der blev tryllebundet af det første nummer “I’m So Glad”, der kun gjorde brug af førnævnte keyboard, antydningen af en puls, alt sammen klaret af Mads Björn selv.

Til andet af kun seks numre, “Essence”, kom tre musikere på scenen og assisterede, men stadig med et klart fokus, nemlig at lade Mads Björns stemme skære igennem instrumenteringen og bære numrene fremad. Derfor benyttede trommeslageren i dette, såvel som i store dele af de andre numre, kun af stor- og lilletromme, der uden øvrig sammenligning, nærmest lød r&b-agtige fordi lilletrommens lyd tit var skiftet ud med en distinkt kliklyd. Det understregede igen, at instrumenteringen nærmest var der som rettesnor for Björns fortrinlige stemme. Men som i de fleste af numrene kulminerede også andet nummer i et virvar af toner og udvidede akkorder. I dette nummer sluttede Mads Björn af med et 80′er-klingende keyboard, der gik over i nummeret “New Sailor”

“New Sailor” var et af koncertens højdepunkter, og startede med et hektisk kor på backtrack, hvor Mads Björn roligt kunne lade sit lidt dybere register dryppe ud over i små velvalgte stød, inden han igen bevægede stemmen op i højderne og sang igennem til den sceniske underlægning.

Scenisk var i det hele taget et af den korte koncerts mest beskrivende ord. De ofte sparsomme og meget taktangivende trommer lod den øvrige instrumentering stå for underinddelingerne, og det skabte en fremaddrivende energi, som når man kigger ud på landskabet fra ruden i en togvogn og kan mærke, når toget kører hen over skinnesammenføjningerne. Desværre kan landskabet på sådan en togtur til tider være lidt ensformigt, men gudskelov var det kun tilfældet i meget få passager på turen med Mads Björn.

Koncerten blev rundet af med den karakteristiske guitarfigur i nummeret “White Trees” og markerede slutningen på en vellykket og til tider rørende koncert fra den albumaktuelle Mads Björn.