Linkoban : Spot Festival, Train, Aarhus [3/6]

Tyve minutter var, hvad Linkoban kunne præstere denne nat.

Sara Elisabeth Nedergaard, GAFFA

Mørk belysning, røgmaskine, drinks og generel opstemthed. Train er et rigtig godt venue til koncerter med kunstnere som Linkoban. Med hittet “Like This” der rykker som ind i helvede, var forventningerne skruet højt op for denne anmelder.

M.I.A. eller Linkoban?
Dixone stod bag DJ-pulten og gjorde hvad han altid gør bedst. Ind kommer Linkoban, iført solbriller, (hvad der lignede en) Chicago Bulls jakke og pissesej attitude. Det første nummer bliver skudt igang, og folket jubler. Dansable beats møder de tørstige SPOT-gæsters øregange, hvilket resulterer i bootyshakin’ og hænder i vejret. Nummeret, der ikke blev præsenteret, var i sig selv ikke videre nyskabende eller opfindsomt, men det fik sat gang i festen.

Efter et par “hvad så SPOT” og “navnet er Linkoban, navnet er Linkoban” blev andet nummer skudt ud til publikum. “Honey” er et nummer der viser hvor uhyggeligt tæt Linkoban kan ligge op ad M.I.A. -til tider lyder det nærmest som plagiat. Dette nummer fungerer bedst når Linkoban går over i nærmest Nicki Minaj-lignende, rowdy og growlende lyde. En konstant vandren frem og tilbage på scenen resulterede i en smule luftmangel, der lod lytteren fortælle at Linkoban vist ikke er den helt store sanger. Men det er heller ikke nødvendigt i denne genre!

H i t t e t
Endnu et nummer bliver kørt igennem, med hjælp fra backtrack og Dixone. Det virker som om publikum er stået en smule af, og da hittet kommer stoppes det da også abrupt af DJ’en, der prøver at få folk til lige at komme op i gear igen. “Like This” begynder, og viser grunden til Linkobans overnight succes. Salen raver det bedste den har lært, og Linkoban fyrer den af. Det må være svært at lave et så godt nummer, og ikke have noget på repetoiret der ligger i nærheden af. Umiddelbart ville jeg mene, at Linkoban burde gå i studiet og få lavet nogle lignende, lækre numre, frem for at stå med halvfærdige produktioner foran et forventningsfuldt publikum.

Den største skuffelse kommer efter “Like This’” sidste beats toner ud. “Tak for i aften SPOT” runger det ud i salen. Tyve minutter. Tyve fucking minutter. Det er bare ikke godt nok at tage ud at spille, når man ikke engang har materiale nok til en halv time, og det man har ikke holder 100. Som sagt: Linkoban, du er pissenice, og “Like This” er for svedig, men ind i studiet med dig og lav noget ordentligt, og kom først dér tilbage på livescenen. Jeg glæder mig allerede.

Foto: Jacob Dinesen