Hannah Schneider : Spot Festival, Atlas, Aarhus [4/6]

Den talentfulde Hannah Schneider leverede som altid varen, men overskuddet manglede

Trine Jørck, GAFFA

“Imponerende” siger en pige bag ved mig. “Imponerende, at de kan spille på alting samtidig”.

Og hun har helt ret. Koncerten med Hannah Schneider denne sene lørdag eftermiddag var imponerende. Med kun to mennesker på scenen lykkedes det Hannah Schneider og hendes kompagnon at fylde rummet fra første færd med fyldige og flerdimensionelle lydlandskaber. Med undtagelse af nogle enestående øjeblikke blev koncerten dog lidt for meget lir og lidt for lidt nerve.

Hannah Schneider har med sin finurlige og legefulde tilgang til musikken skabt sit helt eget musikalske univers, i en smagfuld blanding af pop og melankoli. Hun fascineres af elektroniske samples og lyde. Hun udforsker lyde omkring hende, deres klange og karakter og genforener dem i musikalske kompositioner. Aftenens koncert bestod af samples og loops af klap, åndedræt og melodistykker fremført af Hannah Schneider. Lydene blev elegant forbundet med klassiske og akustiske instrumenter spillet af Nicolaj Konnerup.

Folk sidder spændte og venter på gulvet foran scenen på Atlas. Som dyrene i eventyret om Snehvide stimler publikum nysgerrigt sammen foran scenen, da Hannah Schneider kommer til syne i et grønt lys. Med nummeret “For The Trees” fra albummet “Me vs. I” byder hun publikum ind i sit hviskende eventyrlige univers. Det er en smuk åbning.

Nikolaj Konnerup kommer på scenen, og koncerten går for alvor i gang. Nogle af bandmedlemmerne er syge, og Hannah fortæller os, at de to derfor må spille på alting selv. Selvom de gør, hvad de skal og leverer varen, går det desværre flere steder ud over nærværet og nerven. Det brænder dog lidt i maven med nummeret “Steady Feet”, hvor Hannah Scneiders sødme og luftige stemmer kombineres med en indtrængende sørgmodighed og et stemningsfyldt klaverspil på et stort flygel. Ligeledes mærker man begge musikere på det let prikkende og lyst svævende nummer “This is Goodbye” fra Schneiders selvbetitlede debutalbum, hvor en enormt afstemt og stemningsskabende harmonika viser, hvad sådan en også kan bruges til. Hittet “Raindrops”, som også er fra debuten, er også nydeligt omarrangeret med et fantastisk ekspressivt og rammende flygelspil.

Med det velspillede og spændende arrangerede “Raindrops” som afslutning slutter Hannah Schneider lige så smukt, som hun startede. Med to eminente musikere på scenen er det en imponerende koncert. Men med lidt for meget fokus på pedalskift, loops, mikrofoner og instrumenter mangler der det overskud, som skal sende Hannah Schneider derind, hvor det for alvor slår gnister.