Donkeyboy : Spot Festival, VoxHall, Aarhus [5/6]

Norges svar på Alphabeat sørgede for en fremragende pop-fest

Christian Lade Broch-Lips, GAFFA

Sangen “City Boy” har været en hyppigt spillet sang på de danske radiostationer længe. Og med knap fire millioner hits på Youtube, taler sangen for sig selv: Det er et hit. Norske Donkeyboy viste heldigvis fredag aften på Voxhall, at de har meget mere at byde på end en enkelt, noget kønsløs ørehænger. De leverede nemlig en formidabel koncert, hvor “City Boy” bestemt ikke var højdepunktet.

Nummeret “Drive”, fra gruppens nyeste udspil “Silver Moon”, sparkede en koncert i gang, der bød på lettilgængeligt, iørefaldende pop i særklasse. De fem bandmedlemmer, samt de to ekstra live, virkede alle ekstremt veloplagte da de første lyttervenlige toner fandt frem til publikum. Og hvilke toner. Takket være Voxhalls lydanlæg, lød Donkeyboys pop ganske enkelt fremragende. Og takket være de veloplagte musikere, så det hele også ganske fremragende ud. Der blev danset, smilet, svedt og opfordret til fællesklap.

En aften med masser af hits
Allerede ved aftenens tredje nummer, “Pull Of The Eye”, kom ét af gruppens største hits. Frontfigur Cato Sundberg sang med sin meget lyse vokal de iørefaldende linjer “Pull of the eye, be anyone, could be anyone” så sikkert, at den mandlige sanger i danske Alphabeat, Anders SG, kun kan være misundelig. Og netop Alphabeat var svært ikke at lede tankerne hen imod. Donkeyboy festede i mindst ligesåhøjt gear som de danske kolleger, og tøjet var mindst ligeså farverigt. Kent Sundberg, bror til forsanger Cato Sundberg, havde valgt at iføre sig et orange, selvlysende jakkesæt, og resten af besætningens beklædning bestod af palietter og jeans i pangfarver.

Gruppens gennembrudshit “Ambitions”, blev, ligesom de første numre, fremført sikkert og festligt. Nummeret er gruppens stærkeste, hvilket det også var denne aften. Trommeslager Thomas Drabløs sørgede for at levere den tilbagelænede og sikre rytme mindst ligeså godt som på albummet, og de to brødre sang sangen ligeså følsomt som i den indspillede udgave. Dette resulterede i en sikkert fremført version, som fik publikum til at smile, skåle med hinanden og nyde livet.

Det bedste sted på jorden
I løbet af koncerten sørgede Donkeyboy, og specielt guitarist Peter Michelsen, for at skabe en aldeles god stemning. Han opfordrede folk til at klappe og danse, og lignede én, der befandt sig på det sted han allerhelst ville være på hele jorden. Dette var gældende for alle bandets medlemmer, der virkede utroligt sympatiske og glade for at være i Danmark.

Aftenens sidste nummer, monsterhittet “Cityboy”, satte for alvor gang i festen. De syv danseglade nordmænd hoppede enerigisk rundt på scenen og med heliumvokal, iørefaldende synth-melodier og en gungrende basgang, afslørede Donkey Boy opskriften på en fremragende pop-koncert. For den norske pendant til Alphabeat, som ligeledes ofte er blevet sammenlignet med A-ha, har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken. Deres musik skaber ikke stof til eftertanke, og deres sange er hverken banebrydende eller vildt originale. Men live fremførte de dem så godt, at man ikke kunne lade være med at smile i koncertens knap 45-minutters varighed. De skabte en følelse af frihed, glæde og naiv lykke. Og det er sgu egentlig ret rart at føle en gang i mellem.