Babylove And The Van Dangos : Spot Festival, Katapult, Aarhus [5/6]

Babylove & The Van Dangos satte gang i fødderne hos Spot Festivals gæster, da de lørdag eftermiddag kastede glade skarytmer ud over scenekanten

Sara Solhøj, GAFFA

Babylove & The Van Dangos er kendte for at give den hele armen til deres liveoptrædender. Og da de indtog Spot festival lørdag eftermiddag, var der heller ikke nogen undskyldning for at stå stille.

Babyloves musikstil er præget af ska-genren, tilført en ordentlig portion reggaerytmer og masser af glade toner. Alt sammen spillet af et yderst talentfuldt band, der har en lang årrække med live-koncerter bag sig. Og det kunne mærkes. Der var gennem hele koncerten et yderst sjælendt nærvær, og samtlige medlemmer af gruppen levede sig ind i rollerne. Dette gav et helt specielt bånd mellem band og publikum, som kun sjældent er til stede under større koncerter. Men selv bagest i det propfyldte lokale blev der danset med tl de livlige rytmer.

Dagens repertoire bød på både gammelt og nyt. Blandt andet introducerede forsanger Daniel Broman begrebet “dødsska”, der var af en noget mere dyster og tung kaliber, end hvad Babylove & The Van Dangos normalt lægger for dagen. Men alligevel formåede de at gøre nummeret dansabelt, og med sin fantastiske mimik og de langsomt dundrende dødstrommer formåede Daniel Broman at servere nummeret, så publikum labbede det i sig.

Også to helt gamle kendinge blev fyret af, da afslutningen bød både på det yderst politisk farvede “Big Big Baboon” samt det mere lalleglade og livsglade “Jump’n'swing’n'sway”, der begge blev modtaget med jubel. Sidstnævnte blev leveret i en helt særlig liveversion, med en langsom og breakbaseret start, hvorefter det blev sat helt op i et tempo, der nær var ved at tage pusten fra den beskæggede frontmand.

Under hele koncerten var der indlagt små soloer, danse og korarrangementer, der altsammen bidrog til at give oplevelsen et særpræg. Klapsalverne var derfor også både høje og lange, da Babylove efter 35 minutter på scenen takkede af. Og det var da også en tydeligt rørt Daniel Broman, der gik af scenen med ordene:

“Der er meget få tilfælde i mit liv, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Det her, det er et af dem.”